Kokosnødder og hårdt arbejde

Jeg har egentlig vidst det hele tiden, men har bare aldrig gjort noget ved det. Heller ikke selvom at jeg vidste at jeg pludselig ville befinde mig midt i det. Det jeg taler om er, at jeg har ignoreret den verden der hedder Caribien. Rent geografisk altså. Jo tak, selvfølgelig vidste jeg at det var en masse øer med eksotiske navne og hvide sandstrande øst for Florida, Mexico og mellemamerika. Men så heller ikke meget mere end det. Jeg anede intet om ø-stater som St. Lucia eller St. Vincent & The Grenadines. Men pludselig befinder jeg mig lige midt i det hele. En situation der kalder på viden og information. Noget jeg ikke har, men som jeg bruger tid på at finde. Jeg studerer sø-kortene på broen, Wikipedia og udspørger vores Caribiske besætningsmedlem. Jeg suger til mig. Alligevel har jeg det som en Columbus der er havnet på en masse øer, hvis eksistens indtil for nylig har været ignoreret om ikke uvist.
Når jeg ellers rejser et sted hen, besøger et fremmed land, har jeg en idé om stedets geografi, kultur, historie og i øvrigt hvad jeg kan forvente. Ikke nødvendigvis fordi jeg har undersøgt det hjemmefra, specifikt i forbindelse med mit besøg. Nej lige så meget fordi medier, geografiundervisning og leksikalæsning ubevidst har givet mig et kendskab til landet og stedet. Men hvad jeg er blevet præsenteret for her er som en parallel verden, der altid har eksisteret og fungeret sideløbende med den verden jeg kender og har et større eller mindre viden om. Det spørgsmål der så presser sig på, mere end noget andet er: Ved beboerne på disse smukke øer noget om den parallelverden jeg kommer fra? Har de hørt om Danmark? Har de en idé om hvordan Skandinavien ser ud og hvor det ligger på et kort? Ser de noget om min verden i tv eller på nettet? Hvis den almene indbygger på Bequia eller Carricao kan sige ja til noget af ovenstående, ja så vil jeg skamme mig over at have ignoreret dem, og deres smukke verden.

Nå, men ellers har vi jo nu gæster ombord. Det betyder hårdt arbejde. Alting bliver brugt ombord og alting går i stykker. Det der går i stykker skal repareres om aftenen/natten når gæsterne er gået i seng. Chartergæster der betaler 400.000 dollars om ugen, behøver ikke vide at skibet under dem er i forfald. Derudover sejler vi gerne til næste destination tidligt om morgenen og dagen går så med at fikse småting og i øvrigt hjælpe dækspersonalet med motorbåde, underholdningsudstyr, AV-udstyr osv. osv.

Gæsterne ombord er arvinger til det hæderkronede Johnson & Johnson. Et firma som laver udstyr til sygeplejersker, cremer og bandage osv. Den flittige læser af denne blog har helt sikkert set deres firmanavn et sted.

Gæsterne holder jul ombord og forlader os på Grenada den 29. dec. Det betyder, at jul ikke er noget der rigtig bliver gjort noget ud af for besætningen. Simpelthen for travlt med at arrangere den for gæsterne. Hav ikke medlidenhed med mig. Det er faktisk skønt at slippe for sne, gaveræs, skod-tv og ikke mindst julemusik. Det er dog klart, at kalkunen den 25. gerne havde været skiftet ud med en gås den 24. hvis det stod til mig. Men man kan ikke få det hele.
Årets julegave bliver drikkepenge fra charteren. Håber det bliver en stor gave.
Drikkepenge ombord på luksusyachter fungerer på den måde, at gæsterne afleverer en hvid kuvert til kaptajnen, som så fordeler beløbet ligeligt blandt alle besætningsmedlemmer.
På et skib som dette er drikkepengene en vigtig del af lønnen og de fleste lavere rangerende besætningsmedlemmer ville helt sikkert ikke være her, hvis ikke det var fordi netop denne yacht har tradition for at skrabe rigtigt gode drikkepenge ind (deres løn er ret lav).

Som nogle ved, har jeg allerede taget forskud på min julegave og har købt mig en bil. Dumt siger du? Ja måske. Ikke meget jeg får kørt i den i første omgang i hvert fald. Men, men, men... Det er en Rover 620 ti, med beige læderkabine, alt i el og 200 HK under kølerhjelmen. Så om ikke andet så er jeg da standsmæssigt kørende når jeg kommer hjem på ferie.

Mange spørger hvornår jeg så kommer hjem. Min plan er at komme hjem, når ejeren har været ombord. Det vil formentlig sige engang i Maj måned og så forhåbentlig kan jeg blive hjemme i en måneds tid.
Og ja, jeg kan lige så godt advare her allerede: der vil blive afholdt sommerhus-party i den ferieperiode, så vær beredt.

Og ang. overskriften, ja så har jeg lige spist en kokosmakron, lavet af kokosnød vi fik ombord fra en af øerne her tidligere på dagen. Lækkert.

Så er der bare tilbage at ønske glædelig jul og godt nytår.
Billeder fra de smukke ukendte øer kommer på et senere tidspunkt.