Jeg ved det godt. Der går for lang tid imellem hvert blogindlæg. Jeg vil egentlig gerne fortælle noget mere, men der er faktisk ikke så meget at fortælle. Det er som om tingene har fundet en slags rytme, forårsaget af skibets egen uændrede situation og position. Vi er stadig på St. Maarten. Tingene er stadig ved at falde fra hinanden, solen skinner stadig og jeg bruger stadig for mange penge.
Alligevel er der dog sket lidt, som retfærdiggør forevigelse her på siden.
Der har lige været 4 dages sejlsportsregatta. Naturligvis ikke noget vi har deltaget i, men en stor begivenhed på øen, som hver aften blev fejret med koncerter og fester. Regattaens hovedsponsor var det ellers udmærkede hollandske bryggeri Heineken og således foranlediget måtte jeg deltage i et par af førnævnte festligheder. Søndag aftens store afslutningsfest var koncert med den legendariske Wyclef Jean, og sikke en koncert. 3½ times fest på stranden med hvad der så ud til at være hele øens befolkning. En festlig aften, som endte kl 8 næste morgen. Godt jeg havde fri om mandagen.
For et par uger siden blev en kok fra en af de mange både her, brutalt myrdet. Forinden havde gerningsmanden eller mændene stukket hans øjne ud, sat ild til ham, klippet hans brystvorter af og desuden stukket ham i maven. Motivet er højst sandsynlig noget med noget narko. Jo jo, der er meget lort i Caribien.
Ellers er det helt store emne i mit hoved, mit kommende ferieophold i Danmark. Det skal gå meget galt, hvis ikke det kommer til at vare fra omkring 1. maj til lige omkring 6. juni. Jeg har i en stor del af denne periode lejet et sommerhus hvor jeg planlægger indtil flere arrangementer.
Et af disse er det sagnomspundne Wellness og druk v. 11.0, som løber af stablen fra den 17. til den 22. Maj.
Alle læsere af denne blog er mere end velkomne til arrangementet. Du kan læse mere på dette link:
http://www.facebook.com/?tid=1301675677580&sk=messages#!/event.php?eid=111444208933006
torsdag den 10. marts 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)