Club med 2 i solnedgang ved St. Lucia
torsdag den 20. januar 2011
tirsdag den 18. januar 2011
St. Martin. Første indlæg
Sidder i lobbyen til det fitness-center, som hører til det casino som også marinaen hører under. Spice Girls skriger ud af højttalerne, men det er også det eneste umoderne ved dette sted. Vil gå så vidt som til at sige, at dette fitness-center er ren luksus. Og så gør det jo ikke noget at det vælter ind med gode damer som er ivrige for at holde strand-looket vedlige på løbebåndene. Strand-formen er vigtig her. At ligge på stranden, eller at cruise som mine amerikanske kolleger kalder det, er den vigtigste aktivitet næst efter druk her. Det er dog så heldigt at man nemt kan kombinere disse to på en af de utroligt mange strande med tilhørende bar. Favoritten her hedder Mullet Bay. Var der i søndags. Hvorfor er netop denne strand så populær? Jo for det mandlige yacht-publikum er den attraktiv fordi størstedelen af områdets striptease-personel vælger at bruge deres eftermiddage på netop denne strand. Som stripper er det vigtigt at ens teint er ensartet over hele kroppen så til husarernes store fornøjelse, er der frit udsyn til sagerne. Ikke dårlig søndagsunderholdning.
Når man er færdig på stranden, tager man på sunset-bar. En bar som så mange andre, men med den specielle feature at den ligger så tæt på lufthavnens start og landingsbane at man næsten dukker sig når de store jumbojets lægger an til landing. Dertil kommer oplevelsen af at blive sandblæst når flyverne så ligger fra land igen. Det er til stor underholdning for barens gæster at se folk prøve at holde sig fast til hegnet lige bag jetmotorerne for kun at miste hatte og parasoller til havet bag dem. Video af fænomenet kommer senere.'
Det med videoer og billeder bliver bedre her på bloggen for fremtiden, for har købt mig et nyt kamera. Et Sony Alpha 55. Connoiseurs vil vide hvad jeg snakker om. Der knytter sig i øvrigt en lille historie til købet af dette fotografiapparat: Fredag var jeg på den helt store gå-i-byen-tur med min kammerat James, som jeg sejlede med i sommer. Vi nåede rundt til 6 forskellige barer, casinoer, natklubber og stripklubber før vi kaldte det en dag omkring kl 6 lørdag morgen. Til trods for nattens eskapader var jeg tidligt oppe lørdag, bestemt på at skulle på stranden. Men jeg skulle nok være blevet lidt længere i sengen, for beruselsen var ikke helt fordampet. Jeg kom godt nok ombord i en bus, men fik aldrig hoppet af da det gjaldt og tænkte derefter at jeg ikke rigtig kunne tage mig sammen til at kontakte chaufføren, som i øvrigt spillede noget kristent messen/jesus-snak på bussens anlæg, så det endte med at jeg først stod af i hovedstaden Phillipsburg. Her havde jeg tidligere besøgt en af de talrige indisk ejede elektronik-bikse og fået en overraskende god pris på netop det kamera som jeg gerne ville have. Jeg havde imidlertid slået tanken om køb hen og besluttet at jeg ville sælge mit nuværende og ellers udmærkede kamera først. Men så kommer det med den aftagende beruselse ind i billedet. Jeg kastede mig hovedkulds ud i hårdnakkede forhandlinger med en indisk sælger, som udover at have en gravid kæreste og yderst fremstående tandsæt og var tilhænger af en vis Hr. Sai Baba. En sekt jeg før har stiftet bekendtskab med på min rejse til Indien. Ikke umiddelbart gode ting, bortset fra det med kæresten, men ikke desto mindre fik jeg købt kameraet til hvad jeg tror er en fordelagtig pris. Med til historien hører også at jeg brugte noget af tiden i Phillipsburg til at købe mig et par nye sandaler, da jeg havde fået danset de gamle ihjel aftenen i forvejen.
God weekend. Flere af dem tak.
Mere om arbejdet ombord og hvad jeg ellers oplever her på St. Maarten i senere indlæg.
Typisk billede fra Philipsburg
På Mullet Bay beach
Abonner på:
Opslag (Atom)